knockout_-_en_fortaelling_om_amatoerboksningens_historie_i_damark
Pris: 299,- DKK
 

Knockout - En fortælling om amatørboksningens historie i Damark

Af Knud Peder Jensen

Udkommer d. 04-10-2025

Knockout er en dramatisk og fængende fortælling om amatørboksningens historie i Danmark. 
Fra nævekæmpernes famlende start i midten af 1890’erne til i dag, hvor kvinderne også har taget handskerne på. I 1924 vandt letvægteren Hans Nielsen guld ved Ol i Paris, mens sværvægteren Søren Petersen og letsværvægteren Thyge Petersen begge fik sølv. Det satte Danmark på verdenskortet som den tredje største boksenation. Stor- hedstiden varede helt ind i 1970’erne, hvor de jyske mesterskaber over en weekend kunne samle omkring 10.000 tilskuere. 
 
I 1915 blev Danmarks Bokse-Union dannet og blev det største specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Boksning var blevet den populæreste sport i Danmark, selv om alle var drevet af kærlighed til boksningen, kneb det med hengivenheden indbyrdes. Af de godt 20 formænd, der har stået i spidsen for DaBU, er halvdelen blevet væltet eller gået i vrede, hvilket gav formandsposten tilnavnet ”øretævernes holdeplads”. Formanden skulle navigere mellem mange modsatrettede interesser: hvor skulle han placere sig i det anspændte forhold mellem jyder og københavnere? Jævnligt dukkede skandaler op i avisernes spalter, hvor amatørboksere var afsløret i at modtage penge for at bokse. For nogle var amatørbegrebet en hellig gral, mens andre tog lettere på det. 
 
KNOCKOUT fortæller for første gang den farverige historie om amatørboksningen i Danmark. Tidligere europamester Jesper D. Jensen, formand for dansk professionel boksning, har skrevet forord. Med over 200 illustrationer og med registre over alle, der har bidraget til boksningens historie. 

Bøger af samme forfatter:

 

 
© 2019 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk