Borgfruen
Af Lars Novrup Frederiksen
Udkommer d. 21-10-2025
Kirstine er af bispen fra Ribe blevet afsat som priorinde, og i Borgfruen er hun med et lille følge på flugt fra klostret. Efter en lang og drøj rejse gennem limfjordsegnene og Vendsyssel ankommer de til fæstegården Knivholt ved Fladstrand, (Frederikshavn), som de har midler til at overtage. Vi oplever Knivholts vækst og blomstring og gårdens ofte dramatiske forhold til stormændene på godserne i Vendsyssel.
Mens Knivholt med hårdt arbejde og dygtighed bringes på fode, er spørgsmålet, hvilken af borgerkrigens parter man på Knivholt skal støtte? Det er især Panter slægten fra Asdal, der spiller en overordnet rolle i Vendsyssel og i den borgerkrig, der raser med stor styrke mellem Hviderne og enkedronning Agnes’, kongemagtens parti.
Den førhen så magtfulde Hvideslægt er trængt. Med marsk Stig i spidsen kæmper Hviderne sammen med nordmændene en indædt kamp mod dronning Agnes og hendes søn Erik Menved.
Sideløbende berettes om Kirstines rolle som borgfrue og stedmoder for Jens Kalfs tre sønner og om de alliancer, sønnerne formår at skabe. Men også Kirstines følelsesmæssige forhold til to mænd spiller en ganske afgørende rolle.
Lars Frederiksen tegner et troværdigt og overraskende jordnært nærbillede af Danmark og Vendsyssel, men først og fremmest rummer romanen et rigt og nuanceret portræt af borgfruen Kirstine. Bortset fra romanens hovedperson og kredsen omkring Kirstine, er de øvrige navngivne personer taget lige ud af Danmarks og Vendsyssels historie.
Bøger af samme forfatter: