kirsten_pedersdatter_2
Pris: 69,95 DKK
 

Kirsten Pedersdatter

Af Erik Lau Jørgensen

Kirsten Pedersdatter er en historisk roman om en fæstebondekone, der levede i Farum 1670-1747. Kirsten Pedersdatter var lykkelig med sin første mand, som døde ganske ung. Siden tvinges hun til at gifte sig - for at bevare gården.

Udover at skildre et levende landsbysamfund omkring år 1700 rummer bogen et fængslende kvindeportræt, der rækker langt ud over tid og sted. Skildringen af Kirsten Pedersdatters kamp for at bevare Akaciegården på slægtens hænder giver læseren en oplevelse af en kvinde, der er lige så levende og aktuel i dag som for over 250 år siden.

Kirsten Pedersdatter og alle romanens øvrige personer er hentet ud af kirkebøger og skifteretsprotokoller, og det er deres virkelighed og sin egen slægts forhistorie, forfatteren, præsten og journalisten Erik Lau Jørgensen har rekonstrueret.

 

 
© 2019 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk