rundt_om_bordet-_traengte_maaltider_og_moderne_livsformer
Pris: 169,95 DKK
 

Rundt om bordet- Trængte måltider og moderne livsformer

Af Johannes Andersen

Der laves og sælges mange kogebøger i dag. Med utroligt flotte billeder og fantastisk mad. Og mange af os sluger dem i nærmest rå mængder. Men det sker desværre samtidig med, at vi i praksis slækker på måltidet. Denne bog er et forsøg på at sætte en stopper for denne udvikling. Først og fremmest ved at argumentere for, at måltidet er vigtigt. Ikke bare for dem, der skal spise, men også for familien, for venskaber og for et demokratisk samfund.

Bogen starter med en fortælling om livet på landet i gamle dage. Om slagtning af en gris, og om det efterfølgende måltid. Et måltid af nærmest berusende karakter, i form af masser af smag, mad, snak, fællesskab og glæde. Og så lige en enkelt snaps. Et måltid som forfatteren, sammen med sin lillebror, nød i fulde drag. Både fordi maden smagte helt fantastisk, og fordi de uden ord lærte om vigtige fællesskaber, og samtidig fik mulighed for at erfare, hvordan de selv var en del af dem.

Måltidet er en vigtig institution i et moderne, demokratisk samfund. Det er en mulighed for at overskride spisningens basale egoistiske karakter. Vi skal alle spise for at leve. Derfor er vi selv- optagne, når det drejer sig om mad. Den mad jeg spiser, er der ingen andre, der kan spise. Og jeg skal jo spise. Men her er vi alle også lige, så derfor kan vi lige så godt spise sammen, og på den måde minimere spisningens egoistiske karakter. Med måltidet har vi mulighed for at demon- strere, at vi er civiliserede mennesker. Og med måltidet har vi mulighed for at demonstrere, at vi anerkender hinanden i et socialt fællesskab. På den måde kan man næsten opfatte måltidet som en kærlighedserklæring.

Desværre udfordres og undergraves måltidet som fælles aktivitet og som stedet for den gode mad. Af medier, fødevareindustri og moderne livsformer, hvor travle mennesker lige snupper lidt mad af tvivlsom karakter i forbifarten. Så selv om vi alle sætter stor pris på det fælles måltid, ikke mindst om aftenen, så udfordres det af hverdagens praktiske gøremål og af individuelle prioriteringer.

Bogens kapitler: 1. Snaps og frikadeller 2. Måltidet mellem egoisme og fællesskab 3. Måltidet – nærmest en kærlighedserklæring 4. Magten over bordet 5. Sidder der med skærmen 6. Mad uden respekt 7. Livsformer omkring bordet 8. Måltidet og den demokratiske dannelse 9. Når måltidet bliver politisk

Pragtfuldt og underfundigt illustreret.

Bøger af samme forfatter:

 

 
© 2019 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk