Aktuelle bøger » Modvækst
Modvaekst
 
Pris: 249 DKK
 
 

Modvækst

Af John Holten-Andersen m.fl.

Modvækst - omstilling til fremtiden rummer 14 danske samfundsdebattørers bud på, hvordan vi omstiller så at sige alle aspekter af samfundslivet til nutidens og fremtidens krav.
Bogen søger ikke at underholde læserne med mere af det samme, men præsenterer udelukkende bydende nødvendigheder og søger derigennem at åbne læsernes øjne for de muligheder, som opgøret med tvangstanken om den økonomiske vækst giver os.

Fra 14 forskellige faglige og menneskelige ståsteder beskriver forfatterne, hvorfor den fortsatte jagt efter økonomisk vækst er såvel udsigtsløs som meningsløs. Udsigtsløs, fordi vi har nået og overskredet grænserne for bæredygtighed, og meningsløs fordi vi ikke bliver lykkeligere af at omgive os med flere ting.
Samtidig tegnes konturerne af, hvordan en omstilling kan forme sig inden for landbrug og fiskeri, børne- og familieliv, arbejde og fritidsliv, forbrug og hverdagsliv, byplanlægning og arkitektur, økonomi og politik, sprog og kultur.

Modvækst - omstilling til fremtiden rummer ydmyge, håbefulde, radikale og dybt kontroversielle bud på en fremtid, vi tør se i øjnene. Bogen er udgivet i et samarbejde mellem NOAH Modvækst og Forlaget Hovedland.

Indkøbskurv
Kurven er tom
 
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Nyhedsbrev
 
 

 

 
© 2011 Forlaget Hovedland | Stenvej 25A | 8270 Højbjerg | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk